Rømødæmningen, der er det eneste bindeled mellem Rømø og fastlandet, udsættes dagligt for naturens luner, og Vadehavets stærke kræfter betyder, at jævnlig vedligeholdelse er nødvendig. De seneste 10 år har Kystdirektoratet udliciteret kystsikring og arbejdet med vedligeholdelsen til Kjelkvist A/S.
Udskiftning af betonbjælker helt nede ved vandkanten på dæmningen kræver en særlig erfaring, da arbejdet er underkastet ikke blot vejrets men også tidevandets luner. Teamet fra Kjelkvist A/S skal kunne læse vejrsituationen ualmindeligt godt, og de er hele tiden nødt til at tænke to skridt fremad. De specialtilpassede maskiner med ekstrabredde dæk, som bruges helt nede ved vandkanten, skal være på sikker grund, inden vandet stiger, og hvis det regner, så jorden bliver blød, kan maskinerne nemt ødelægge dæmningens sider.
Arbejdet med beton er også afhængigt af tidevandet. Hvis en hel dags arbejde ikke skal være spildt, skal betonen være helt tør, når vandet kommer ind. Stormvejr og pålandsvind påvirker også projektet. Pålandsvind kan nemlig gøre det svært at beregne, hvornår vandet stiger. En anden udfordring i arbejdet er, at de store, tunge maskiner samt alle materialer dagligt skal transporteres frem og tilbage til en lagerplads, som kan ligge op til ni kilometer fra det sted, hvor Kjelkvist arbejder på dæmningen. Alt sammen inden for det tidsrum, hvor lavvandet gør det muligt at arbejde.
Men naturen ved dæmningen er en del af Kjelkvist A/S’ hverdag, og derfor tager man det som en udfordring, der skal løses bedst muligt. Dæmningen skal hele tiden være i tip top stand, for vandet slider hårdt på betonkanterne. Ofte klarer de kun 2-3 år, inden de igen skal skiftes.
Se kystdirektoratets arbejde med kystsikring her.
Vi er altid klar på en uforpligtende snak om
dit projekt og dine ønsker.
”Jobbet med at vedligeholde dæmningen kræver, at vi kan omstille os hurtigt og hele tiden tænker i plan B, for ofte sker der et eller andet, der forstyrrer den plan, vi egentligt havde lagt, men den udfordring, der ligger i det, er jo også det, der gør jobbet spændende. ”
Christian Outzen, formand for sjakket fra Kjelkvist A/S
Vi er en rådgivende entreprenørvirksomhed med en god og solid stab af dygtige medarbejdere. Vi har base i Tønder og leverer solidt og professionelt håndværk af høj kvalitet indenfor entreprenørarbejde, anlægsgartneri, kloakarbejde og styrbar underboring.
Har du brug for en erfaren hånd til kystsikring? Kontakt os, så finder vi en løsning, der passer netop dig.
Mandag: | 07.00 – 16.00 |
Tirsdag: | 07.00 – 16.00 |
Onsdag: | 07.00 – 16.00 |
Torsdag: | 07.00 – 16.00 |
Fredag: | 07.00 – 12.30 |