Meget af dit arbejde kommer til at foregå under åben himmel, så en lille byge skal ikke kunne slå dig ud.
Du kommer til at arbejde selvstændigt og på kryds og tværs af teams, og derfor er det vigtigt, at du ikke er bange for at spørge. Vi skal kunne tage ved lære af hinanden. Måske du kan lære de gamle en ting eller to?
Vi har vidt forskellige kunder, så arbejdsopgaverne er meget varierende og kan være både korte og lange projekter på byggepladser rundt i det sønderjyske.