Murer

Kjelkvist A/S’ murerafdeling har kompetencer til at hjælpe dig med mange forskellige typer af murerarbejde. Vi bygger huse som nybyggeri, og vi kan også være behjælpelige ved tilbygninger til eksisterende byggeri eller større eller mindre ombygninger. Vi tilbyder også byggeløsninger til landbruget.

 

Se nogle af de opgaver, vi har løst for vores kunder her

 

Huse

Skal du have bygget drømmehuset, så er vi samarbejdspartneren, der sørger for, at resultatet lever op til dine ønsker og forventninger. Ved nybyggeri kan Kjelkvist A/S fungere enten som totalentreprenør, hovedentreprenør eller fagentreprenør.
Som totalentreprenør tager Kjelkvist A/S ansvar for alt omkring byggeriet. Det inkluderer alle tegninger, beregninger og rådgivning samt samtlige fagentrepriser.
Når vi er hovedentreprenør, har vi ansvaret for samtlige fagentrepriser, hvilket vil sige, at vi samler holdet indenfor områderne murer, jord, maler, kloak, anlæg, vvs, elektriker og ventilation. Vi udfører arbejdet efter arkitektens eller ingeniørens anvisninger og udbudsmaterialet.
Vi tilbyder fagentreprise indenfor jord, kloak, anlæg og nedrivning. Ved fagentreprise er vi ansvarlige for arbejdet indenfor det enkelte fag.

 

Tilbygninger

Vi har mange års erfaring med murerfaget, og det kommer dig til gode, når du skal have den helt rigtige tilbygning til et eksisterende byggeri. De nye kvadratmeter skal dels give dig helt nye muligheder for udnyttelsen af pladsen, dels være en naturlig forlængelse af det eksisterende byggeri.

 

Ombygning

Har dine behov ændret sig, eller trænger din ejendom til en opfriskning, så kan vi også hjælpe dig med en ombygning. Vi bruger vores mangeårige ekspertise indenfor murerfaget, så ombygningen både opfylder dine behov og lever op til dine ønsker og forventninger – og også gerne giver dig lidt mere.

 

Landbrugsbyggeri

Hos Kjelkvist A/S har vi også masser af erfaring med landbrugsbyggeri. Vores ekspertise bruges både til nybygning eller ombygning af stalde, plansiloer med asfalt eller betonbelægning samt afvandings- og gyllesystemer.

 

Se billeder fra et af de landbrugsbyggerier, vi har lavet her

Kontakt os

Mathias Hansen
mh@kjelkvist.com

Mobil: +45 2029 2657