Belægningsarbejde og klimatilpasning i Tønder Midtby

Som hovedentreprenør på klimatilpasningen af Tønder Midtby har Kjelkvist spillet en central rolle i et omfattende projekt, der sikrer byen mod fremtidige oversvømmelser samtidig med, at byens kulturhistoriske værdier bevares. Projektet, som er en del af Tøndermarsk Initiativet, har forenet moderne klimaløsninger med respekt for byens unikke karakter. I 2023 blev projektet anerkendt med prisen for “Årets Byggeri” i kategorien “Uderum” – en ny kategori, der hylder veludførte udendørs byrumsprojekter.

Rasmus

Rasmus A. Andresen

Entrepriseleder

Jeg er altid klar på en uforpligtende snak om
dit projekt og dine ønsker.

Hovedentreprise med fokus på detaljen

Kjelkvist har været entreprenør på projektet og stået i spidsen for implementeringen af flere delprojekter i bymidten, herunder Skibbroen, Skulpturhaven, Aktivitetsbåndet og Gråbrødrekvarteret. Hvert delprojekt har stillet store krav til både teknisk ekspertise og respekt for de eksisterende byrums kvaliteter.

Arbejdet omfattede blandt andet etablering af nye belægningsløsninger, vandafledningssystemer og rekreative elementer, der integrerer klimasikring i byrummene.

For at sikre at arbejdet kunne gennemføres uden skader på de gamle historiske bygninger, installerede vi vibrationsmålere på bygningerne så fornyelsen blev med respekt for al den kultur, Tønder allerede har.

Skibbroen: Et nyt byrum med historiske referencer

Som en del af klimatilpasningen og byfornyelsen blev Skibbroen, der tidligere var Tønders havneområde, forvandlet til et moderne byrum. Kjelkvist stod for etableringen af et stort vandspejl med springvand samt anlæg af nye grønne øer med integrerede siddepladser.

Projektet har krævet en stor grad af fleksibilitet og planlægning, ikke mindst fordi dronningens besøg i 2022 samt fundet af byens oprindelige havn medførte ændringer i tidsplanen, som gjorde at vi var nødt til at arbejde på samtlige delprojekter på én gang fremfor at afslutte ét projekt ad gangen.

“Vi har ikke tidligere udført anlægsarbejde i et projekt af den størrelse. Vi har ikke tidligere udført et projekt med flere bygherrer. Og der var også mange ubekendte faktorer undervejs, som har givet forsinkelser og projektændringer. Og alligevel trods hårde odds bød vi ind på opgaven og fik den tildelt”

Bo Kjelkvist

Skulpturhaven – en ny promenade ved vandet

I Skulpturhaven etablerede Kjelkvist en lang boardwalk langs Mølledammen, der kulminerer i en stor cirkelformet bro, som rækker ud over vandet. Trækonstruktionen, der hviler på stålbjælker, blev skabt uden at forstyrre den sjældne snabelfisk, der yngler i området. 

En prisvindende indsats

Tønder Midtbys klimatilpasning har ikke blot sikret byen mod fremtidens klimaforandringer – den har også skabt smukke, funktionelle byrum, der inviterer både borgere og turister til at opholde sig i byen. Denne balancerede kombination af teknik, æstetik og respekt for historien var en af hovedårsagerne til, at projektet modtog prisen for “Årets Byggeri” i kategorien “Uderum” i 2023.

Som lokal entreprenør har vi en naturlig forståelse for byens behov og historie, hvilket har været afgørende for projektets succes. Arbejdet i Tønder Midtby viser, hvordan klimatilpasning og byfornyelse kan gå hånd i hånd – og hvordan veludført entreprenørarbejde kan sikre både funktionalitet og æstetik.

Om os

Hvem er Kjelkvist A/S

Vi er en rådgivende entreprenørvirksomhed med en god og solid stab af dygtige medarbejdere. Vi har base i Tønder og tager os af en bred vifter af opgaver, blandt andet design, etablering og vedligeholde af udendørsarealer.

Kjelkvist logo, entreprenør