Anlægsarbejde i Møgeltønder – med respekt for historien

Kjelkvist A/S blev kontaktet af en bygherre, der ønskede sparring og idéer til anlægsarbejdet på en fredet ejendom i hjertet af Møgeltønder. Arealet havde tidligere karakter af skov, men var blevet ryddet i forbindelse med etablering af jordvarmeanlæg. Opgaven bestod derfor i at starte helt forfra og nytænke designet – med respekt for både huset, omgivelserne og den historiske bygningskultur.

Bo Kjelkvist - Entrepriseleder, medejer & adm. direktør hos Kjelkvist

Bo Kjelkvist

Direktør & Entrepriseleder på specialanlæg

Jeg er altid klar på en uforpligtende snak om
dit projekt og dine ønsker.

Fra idé til færdig løsning

Kjelkvist A/S blev inddraget som sparringspartner og vi er glade for, at vi med vores erfaring og referencer i bagagen blev taget med på råd. Den indledende proces tog udgangspunkt i en grundig forventningsafstemning kombineret med brainstorm. Her blev der arbejdet med:

  • Stil og æstetik
  • Funktionalitet
  • Beplantning
  • Materialevalg
  • Samspillet med omgivelserne
  • Budget og prioriteringer

Målet var at samle alle elementer i en løsning, der både fungerede praktisk og harmonerede med områdets historiske udtryk. Det var en både spændende  og vanskelig opgave, som især blev udfordret af grundstykkets udformning, men til gengæld blev beriget af bygherres respekt for opgaven.

Materialer med historie

Et centralt element i projektet var materialevalget. Hos Kjelkvist A/S arbejder vi ofte med materialer fra tidligere anlæg – herunder restpartier, genbrugsmaterialer og overskudsmaterialer fra andre projekter. Ved at kombinere disse med nye materialer lykkedes det at få sat et aftryk på materialevalget som giver  indtryk af høj alder, uagtet at det indgår i et nyanlæg.

Resultatet er et nyanlæg, der visuelt fremstår, som om det altid har været en naturlig del af omgivelserne. Ejendommen i Møgeltønder fremstår i dag som en særlig bolig i den historiske Slotsgade, hvor nyt og gammelt går op i en højere enhed

Vi takker bygherre for tilliden, engagementet og viljen til at prioritere en løsning med respekt for både historie og kvalitet. Projektet er i dag en af vores særlige referencer.

Om os

Hvem er Kjelkvist A/S

Vi er en rådgivende entreprenørvirksomhed med en god og solid stab af dygtige medarbejdere. Vi har base i Tønder og leverer solidt og professionelt håndværk af høj kvalitet indenfor entreprenørarbejde, anlægsgartneri, kloakarbejde og styrbar underboring.

Brug for hjælp?

Kontakt os

Har du brug for en entreprenør, der kan stå for brolægningen af dit udeareal? Kontakt os, så finder vi en løsning, der passer netop dig.

Kjelkvist logo, entreprenør